onsdag den 12. december 2012

Hvordan er vores konkurrenceevne egentlig?

Jeg er lærer, og jeg følger naturligvis den debat der raser under den økonomiske krise, som startede i 2008, men som nu for fulde gardiner blæser henover landet med fyrings- og sparerunder forklædt som trimning og effektiviseringsplaner, senest regeringens udspil til en reform af folkeskolen. Som lærer måles vores konkurrenceevne i forhold til udlandet på vores resultater, arbejdsvilkår og løn. 

Resultaterne

Der er ingen tvivl om at de parametre der har været målt på i PISA-testningen har givet Danmark nogle forfærdelige resultater. Jeg mener bare, at PISA-test-resultaterne skal tages med forbehold, da testens udformning og måling er på færdigheder der ikke fokuseres så meget på i den danske folkeskole, som i skolevæsner i andre lande. 
Havde PISA-testene målt på samarbejdsevne, nytænkning, tolerance, samfundsbevidsthed eller frisind, så havde vi nok scoret betydeligt højere end tilfældet har været.
Det er en bange forældregruppe og en fordummende regering (blå som rød), som hoppede sammen af sporet i kølvandet på PISA-undersøgelserne. Hånd i hånd søgte de baglæns, mod simple færdigheder som læsning og regning, og mente at indførelsen af en national testparade ville kunne tøjle lærerstandens bevidste fordummende sylten af danmarks ungdom, fra en tilbagelænet, dumsmart, halvferierende pjækketrang fra hængekøjen.
Jeg tror hverken på det første, at fokus på og prioritering af færdighederne, eller det sidste, at lærerne igen og igen kræver rundkreds og trommedans, fordi de ikke gider lære børnene at læse, er rigtigt . Hverken som diagnose af vores konkurrenceevnetab eller som vejen ud af krisen.

Det er der flere grunde til. 

Den første er at det er et kapløb vi ikke kan vinde. Det handler ikke om dygtige eller fokuserede lærere, ej heller om antallet af timer. Det handler om livsvilkår og behov. Man kunne fristes til at bruge de liberales katekismus, det handler om udbud og efterspørgsel. I en international konkurrence, så er færdigheder som læsning altså billigere at producere i Tyrkiet og Rumænien end det er i Danmark. Ydermere kan man spørge sig selv, med kendskab til de danske børn man kender, i en træning af en 'kedsommelig' færdighed som læsning, hvem er så mest ihærdig og vedholdende? Er det Marcus eller Mohammed? På sin vis kan jeg godt følge de liberale, der siger at velfærdssamfundet har sejret sig ihjel, for min erfaring siger mig at danske børn, og her skelner jeg ikke mellem etnisk danske eller tilflytterdanske, er forkælede og forvænte, så de giver let op overfor krav de ikke bryder sig om. I den forbindelse kan vi sætte læsning på skemaet i nok så mange timer, så længe indstillingen til læring hos elever og forældre er, at det skal være sjovt hele tiden. Og tro mig den indstilling findes! Ikke hos alle, men hos nogle, både børn og forældre, i hver eneste klasse, og deres brok og indsigelser forstyrrer i en grad som jeg ikke forestiller mig det fylder i de lande vi gerne ville ligge over i målingerne?
Jeg sender heller ikke min bil på værksted med en masse formaninger og forslag til hvordan man også kunne skifte bremser eller rette styretøj!
Den mistillid til lærernes indsats er politikerne ansvarlige for, gennem deres illoyale, udokumenterede smagløse 'synsninger' og analyser af resultater, samt deres bedrevidende forslag til ændringer, som kan rette op på alt mellem himmel og jord - til meget få kroner i bedste fald, men i virkelighedens verden ofte for færre kroner end året før.
Når jeg så mener at det er tæt på umuligt at slå Indien eller Tyrkiet i læsning, er det så det samme som at give op? Bør jeg indgive min opsigelse og hænge spanskrøret på væggen?
Nej, for udover at jeg ikke mener det er muligt for os at overhale læseresultaterne i andre lande, så mener jeg også, at det er frugtesløst af bruge ressourcerne den vej. Hvordan forbedres vores internationale konkurrenceevne ved at blive dygtige til at læse dansk? Dansk er et sprog som tales og skrives (mere eller mindre vellykket og avanceret) af ca. 5,2 millioner mennesker - i en verden befolket af 7 milliarder! Vi kunne lige så godt satse på at lære børnene at skrive runer eller at læse edda. Det er omtrent lige så anvendeligt - i den internationale konkurrence! (mere om det lidt senere)

Derfor står jeg heller ikke og klapper i hænderne, når dagens breaking news er at danske 4. klasses elever læser 5. bedst i verden. For resultaterne er opnået på bekostning af andet. De er resultater at nedskæringer, forringelser og ensidig fokusering på test og resultater, som vi kun lige ser toppen af isbjerget af. Hvis de gode læseresultater i 4. klasse er opnået med nedskæringer i lærerstaben, forringelser i forberedelsesfaktoren og flere elever i klasserne, så tænk på hvad det kunne være blevet til uden forringelserne?

Ovenstående kunne give anledning til at tro, at jeg som lærer mener at vi ikke skal lære børnene at læse? Intet kunne være mere forkert!

Selvfølgelig skal børn lære at læse. Og regne. Men vi skal bare ikke falde i den forsimplede grøft at måle folkeskolens værdi gennem PISA-test. Og vi skal finde vores vej, så det danske folkeskolevæsen kan komme til sin ret, og dermed finde vores plads i toppen af den internationale konkurrence, hvilket jo i bund og grund ikke er urimeligt, når vi bruger mange penge i Danmark på undervisning.
Læsning er bare ikke et mål i sig selv. Læsning er et middel til at erhverve sig viden, at kommunikere med andre, og dermed naturligvis væsentligt at kunne, for at kunne tage det næste skridt, at hæve sig op  i det skabende lag, hvor mening, nysgerrighed og samarbejde er de kompetencer som danske børn tidligere gav resten af verden baghjul i.
Ja desværre skriver jeg tidligere, for med undervisningsdifferentieringen, de nationale test, individuelle elevplaner, bortfald af gruppeeksamen og nu den øgede inklusion, så er folkeskolen ved at udvikle sig til elevernes kamp om minutterne, og lærerens forsøg på administration. Vi søger tilbage mod en skole som de ældste politikere kan huske fra deres egen skolegang. 1000 elever minimum og 30 elever i klasserne. Lærere der kommer og lirer lærebogen af i timen, og så iøvrigt ikke har mulighed for at gøre sig tanker om netop den elevgrupper der skulle modtage læringen, fordi de er for mange, fordi der er for lidt tid og fordi de skal videre til de næste hurtigst muligt. Det ændrer en 'løbetid' med en pædagog fra 14-16 ikke på, Antorini!
Måden vi derimod kan løfte læsningen det sidste/næste stykke mod eliten går gennem relevans. Det børnene skal lave i skolen skal være så spændende og krævende at børnene får lyst til at vide mere om det, og dermed bliver interesserede i at læse - også for sig selv i deres fritid! Hvis undervisningens indhold og udførelse skal være spændende og fordrende for ejerskab og virketrang, så kan man spørge sig selv (og det burde Antorini gøre) om mulighederne for at det sker bliver bedre af at børn og voksne stresses af krav om mere og længere? Vil kvaliteten stige? Det er som om at undervisningsministeren og statsministeren har fortalt hinanden at det er samværet der lærer børnene noget. Det er det ikke. Du kan lære utroligt meget på ganske kort tid, hvis det er relevant og interessant. Omvendt kan du sidde længe sammen med mennesker, hvor tiden føles endnu længere, men udbyttet er til at overse. Jeg havde ikke lært mere biologi i gymnasiet af at have flere/længere lektioner!

Arbejdsvilkårene

De arbejdsvilkår som KL og regeringen lægger op til er ikke uvæsentlige. Jeg vil ikke ind i debatten om forberedelsestid, møder, skolefester, lejrskoler mm. Jeg tror nemlig slet ikke at KL og regeringen forestiller sig, at lærerne ikke skal løse alle de opgaver fortsat! Jeg tror at KL og regeringen gerne vil hæve undervisningstallet for den enkelte lærer, og at de forudsætter at lærerne nok alligevel løser de andre opgaver som før. Kort sagt, mere for mindre.
Desværre tror jeg også, at de for ret. Den massive reducering i stillinger, de omsiggribende skolesammenlægninger og den finansielle krise er løftestænger for skruebrækkeri mellem lærerne, for konsekvensen af at arbejde efter den foreslåede reform ville jo være, at vi mødte op dårligere forberedt, leverede lidt mere tid, lidt ringere kvalitet og til gengæld lod nogle af de planglægnings- og omsorgsopgaver, som vi løser i dag efter undervisningen, ligge.
At skulle arbejde under de vilkår som KL og regeringen foreslår, lyder i mange forældreører ikke så slemt, og hvis vi som enkeltpersoner og stab havde anstændighed til at levere det de vil betale for (ringere skole), så kunne det såmænd også virke tillokkende nok. Jeg tror, at de fleste lærere ville nikke ja til 8-16 og seks ugers ferie, mod at kunne 'lægge hammeren ved høvlebænken' og stemple ud, for at møde ind næste morgen og fortsætte hvor vi slap. Sådan dur det bare ikke!
Det ved KL og regeringen godt, men de ved også, at med truslen om at eleverne rykker til en naboskole/privatskole, så kommer spøgelset om skolelukning/sammenlægning, og dermed hælper det frie skolevalg og de kommunale sparerunder til at presse den enkelte lærer til at være ukollegial og arbejde mere end arbejdstidsaftalen, for at nå de krav og forventninger der er til hvilke opgaver en lærer løser, uden at skele til om der er den tid det tager eller om man får den løn man burde. Det er klassisk skruebrækkeri!

Reformudspillets tilblivelse, KL og regeringens forhandlinger, samt reformudspillet facit, minder om når den sicilianske mafia giver 'et tilbud man ikke kan afslå'. Det ligner et rent tag-selv-bord, og derfor gælder det også bare om for oppositionen at markere sig, ved at stille sig positive, men dog lidt mere ambitiøse end regeringen.
Min politiske favoritaversion, partiet Venstre, foreslår, efter reformudspillet fra regeringen, at der indføres et tredje fremmedsprog, samt at 20% af teksterne i alle fag i overbygningen skal være på engelsk. Det synes jeg er en interessant tanke. Jeg tror faktisk der er tale om både blinde høns og korn her!
Men spørg jer selv: Bliver kvaliteten af 3.sprog og valg af engelske tekster bedre af at forberedelsen bliver mindre? Forslaget er godt, men kan ikke ske med mere for mindre!

Lønnen

Lønnen for den enkelte lærer er ikke dårlig. Over de år jeg har været lærer (jeg blev færdiguddannet i 2001) er lønnen steget. Ikke blot er den fulgt med udviklingen, den er reelt steget - meget! Det kan selvfølgelig lyde bagvendt, at jeg taler om nedskæringer og besparelser i skolen, når jeg samtidig er steget væsentligt i løn. Men lønstigningerne gennem 00'erne kom efter lønstigningstilbageholdenhed i 90'erne, og da alle andre i samfundet oplevede et opsving i 00'erne er det vel ikke unaturligt at lærerne også gjorde?
Lønnen kan dog være en del af forklaringen på skolens problemer i dag. Undervisningsbudgettet (altså hvor mange penge der er til hver elev) er faldet, forberedelsesfaktoren er steget (altså hvor mange timers undervisning skal du forberede på en times forberedelse), samtidig med at skolernes lønudgifter er steget. Omkostningerne til skoledrift i kommunenerne må ikke stige, så de siger sig selv, skal noget være dyrere, må andet blive billegere. I en tid hvor skolerne samtidig skulle foretage store etableringsomkostninger i forbindelse med IT.
Nu ser vi arbejdsløshed blandt uddannede lærere. Hvis der blot er tale om den samme kage, så spises den nu af færre!

For mig at se virker det som om nogle i Mafiaen bør kigge på det igen:
Vi vil gerne have at børnene bliver undervist i flere timer!
De lærere der er på skolerne siger at kvaliteten vil dale, hvis de skal undervise mere!
Vi har ledige lærere!

Jeg er for en skolereform. Jeg er for et kvalitetsløft. Jeg er for at mine arbejdsløse kollegaer kommer til at tjene deres løn.

Tag alt det, som det koster at have arbejdsløse lærere gående ledige. Del det ud på skolerne. Ansæt flere og undervis mere. Med mere kvalitet. Tid til mer - job til fler! Skaraldemandsmodellen. Kald det hvad du vil...

Læreren er den moderne skraldemand - vi ta'r skraldet!

mandag den 10. december 2012

Underligt vink med en vognstang!

Jeg drømte at min kærestes eks-kæreste døde. Rolig nu, jeg kender ham ikke, har aldrig mødt ham og er ikke specielt jalous anlagt mere, så det er ikke noget der bunder i et konkret ønske om at se ham begravet. Tværtimod tror jeg der er en god mening med det, men det kommer. Først drømmen.

Som sagt blev min kæreste kontaktet med beskeden om at hendes eks-kæreste var død. Da vennerne ikke var særlig tæt med familien var det hende der blev kontaktet til at hjælpe med det praktiske (ja jeg ved godt det lyder pænt weird). Det sagde hun ja til at hjælpe med, men hun havde brug for min støtte.
På vej til møde med bedemanden blev hun kaldt til noget andet, og derfor måtte jeg tage afsted til mødet, med bedemanden, hans forældre og en enkelt ven, alene uden hende (jeg er godt klar over at det nu bliver mere underligt).
Til mødet sad jeg til bords overfor den eneste ven der følte sig tæt nok på til at mødes med forældrene og deltage i organiseringen, og så forældrene på min højre side. For bordenden, på min venstre side, sad bedemanden. 
Bedemanden forklarede at når unge mennesker pludselig døde, så kunne det nogengange hjælpe i sorgbearbejdelsen, hvis der var en der ville sige nogle velvalgte og personlige ord, og evt. lægge en symbolsk ting med i kisten. Herefter kiggede bedemanden på mig og spurgte om det var en opgave jeg kunne påtage mig?

Hvis I kender de der øjeblikke, hvor tiden både står stille og går meget hurtigt, samtidig, så var det her et af dem. Jeg havde lyst til at sige ja. Både fordi jeg er et hjælpsomt menneske, som hvis min indsats kan gøre noget godt for andre, gerne vil gøre hvad jeg kan, men også fordi jeg i de fleste situationer har et eller andet at sige.

Alligevel endte jeg med at svare nej, og forklare bedemanden at jeg faktisk aldrig havde mødt den afdøde, og faktisk troede at det ville såre folk hvis jeg tog ordet og begyndte at fortælle om ham... 

Hvad er så pointen?

Pointen er: at selvom man har ordet i sin magt, og ofte svar på rede hånd, så er der tidspunkter hvor det ikke handler om mig, og hvor jeg bør holde kæft og lytte!

En af mine bedste venner skal skilles...

fredag den 7. december 2012

Velfærdsstaten skal vel også tage sig af millionærere?

Det går jeg i hverfald ind for. Jeg går ind for at Joakim B. Olsen propper chokeren ind og holder op med at trække vores uduelige regering i egoismeretningen. For det der sker, når de liberale 'med tanke på at redde Danmarks konkurrenceevne' vil have skattelettelser og mindre statslig indblanding, krydret med nedskæringer i den offentlige sektor og deraf følgende serviceforringelser, er at folk bliver fremmede for hinanden.

Fremmedheden, og distancen til samfundet og omgivelserne, er det tommeste vi kan tilbyde på den internationale scene, i kampen for at tiltrække udenlandske kompetencer og virksomheder. Vi kan ikke konkurrere på skattetryk, mindsteløn og handlefrihed for den enkelte. Der er vi håbløst efter USA, Indien, Kina og mange østeuropæiske lande.
Det vi kan, og den vej vi skal turde gå er værdierne tryghed, tolerance, lighed og kompetence. Værdier som i denne uge har fået væsentlige skud fra boven fra vidt forskellige kanter.

Den kugleskøre kastebamse, Joakim B. Olsen har fået held med sin brøleaberetorik, hvor han sparker til alle der er under midten og giver dem skylden for deres egne elendigheder. I hans optik, i hvertfald i hans retorik, er samtlige arbejdsløse jo som 'Dovne Robert' og alle på overførselsindkomster som 'Fattig-Carina'. De skulle tage en skovl og gå ud og grave, så var deres problemer løst... Sikke en tosse!
Først og fremmest er jeg overbevist om at de to reality-drop-outs ikke er repræsentative for samtlige i deres situation. 
Dernæst mener jeg ikke, at de bliver bedre hjulpet af nedskæringer på jobcentre og socialforvaltninger, eller det som Joakim og hans gale general, Anders Samuelsen nu har fået socialdemokrater som afdøde Jan Trøjborg og statsministeren Helle Thorning til at omtale, som 'at trimme' den offentlige sektor. Jeg tror ikke køen af arbejdsløse bliver kortere af at man rykker pædagogerne, skolelærerne, sagsbehandlerne, sygeplejeskerne, hjemmehjælperene og politibetjentene om på de arbejdsløses side af skranken.

Når man så kan læse at en af kongerigets rigeste mænd, Frits Schur betaler ca. 7% i skat, så er det jeg må spørge Kugletossen: Hvor langt skal skatten ned for de rigeste? Hvor vil de flygte hen til gunstigere vilkår?
CocaCola har tilsyneladende været på det danske marked i mere end 50 år, uden at tjene penge på det?

For mig at se, er det ikke fordi, det er hårdt at være rig i Danmark, at vi har problemer Joakim. Men det kan det blive. For uligheden kan blive så stor, kombineret med at udhulingen af den offentlige sektor bliver så grov, at overfald som det vi så på pokermillionæren, Theo, bliver hyppigere end vi ser det i dag. Et beregnende hjemmerøveri, som efter alt at dømme har sin rod i det faktum, at Theo er mere end en almindelig dygtig pokerspiller. Så dygtig at han er blevet rig af det.
Alligevel har han valgt at blive boende i Greve, hvor tendensen i et ulige samfund ellers ville være at rykke til en 'rigmandsghetto', som f.eks. nord for København, for at kunne leve 'mere anonymt' blandt de andre velhavere i Danmark.
De ekstreme rigmandskvarterer ser vi i Hollywood, hvor overvågningskameraer, vagtværn, hegn og sikring er en blomstrende industri i sig selv. Jeg tror det er det Danmark kan sælge sig selv på i fremtiden. Det der vil trække kreative, innovative og driftige mennesker til. At vi er et tolerant og socialt bevidst samfund, som gør at folk godt kan bo i Greve selvom de er millionærer. 

Det kommer bare ikke af sig selv. Hvis vi udhuler den sociale bevidsthed, og opdeler vores samfund i rige og fattige, så ender det med at folk som Theo, som Joakim B. Olsen sikkert beundrer for deres virketrang og selvopholdelsesdrift, ikke kan bo i fred, fordi fattigdom og utryghed 'tvinger' dem til flugt bag hegn og vagter.
Joakims svar på den problemstilling er hårdere straffe. Men Joakim, du har jo afskediget politiet og fængselsbetjentene, samt skåret i offentlige kroner til etablering af fængsler. Så enten skal vi lave Gulag-lejre, som i Sovjet, og internere de kriminelle til laves mulige udgift, eller også skal vi, som samfund, påtage os den udfordring det er at sørge for at alle finder en plads i livet og udfylder en betydende rolle i samfundet. Det sidste koster desværre nogle skattekroner, men jeg er sikker på at Theo og Frits betaler deres skat i Danmark, om ikke med glæde, så med vished for at vi sammen forsøger at skabe et samfund, hvor mennesker uddannes væk fra kriminalitet, og ikke blot skal hentes af politiet, hvis de tilfældigvis er i nærheden, når ulykken er sket!

onsdag den 5. december 2012

Når jeg ser et rødt flag smælde...

Så ser jeg rødt og græmmes over den udvikling der foregår for tiden. 

Hvad sker der for Uffe Elbæk? Troede han, at han som kulturminister kunne sidde på toppen af elfenbenstårnet og hælde statskroner ned i sengehalmen hos sin mand, uden at nogen ville rynke på brynene?

Ok, jeg er da godt klar over at udgifterne der har været afholdt hverken er endt i 'fru' Elbæks lomme eller er særligt store, når man tager finanslovsbrillerne på. Men det er signalværdien i det som rører folk, og der har du fucked up i en grad det ikke virkede muligt, Uffe!

Og er det det vi har brug for, en sag, hvor en minister fremstår som en flamboyant bøsse, med hang til dyr gøgl og dyr vin... En slags regeringens pendant til prinsegemalen?

Før I kommer efter mig med det homofobiske kort, så må Uffe da have overvejet, at det vil være en vinkel, som i pressen kan være interessant, og så meget desto mere burde han jo, når ægtemanden er ansat i et gøglerfirma, sørge for at holde vandtætte skodder mellem ministeriet midler og gøglerskolen, hvis han ikke selv er interesseret i den vinkel i pressen.

Jeg er personligt ligeglad med hvilke huller ministeren falder i, men jeg er dælme ikke ligeglad med hvordan min nye regering forvalter den magt, jeg har givet dem! Jeg stemte, ganske vist langtfra radikalt, på den regering der sidder, men jeg stemte også for en forandring, så tilliden til den offentlige sektor kunne genoprettes. Så personligt ærgrer jeg mig over at klovnen giver de liberale masser af skud i bøssen (undskyld ordvalget) når de siger at pengene har det bedst i borgernes lommer.


tirsdag den 4. december 2012

Kejserindens nye klæder

Fy for satan... Sikke en flok hule taburetklæbere der befolker Christiansborg. De gik på valg med en dagsorden og løfter om bedre vilkår for undervisning og læring. De blev valgt, og nu hvor de sidder på kassen, så fører de en borgerlig politik, på en facon som minder om diktaturstaterne som de kritiserer. Armen vredet rundt og pistolen for panden: "Vi vil gerne have at I gør sådan her, og I kan ikke sige nej".
Jeg græmmes. Da Bertel Haarder var undervisningsminister kunne man i det mindste sidde og drømme om noget bedre. Nu er det bare spredehagl og nosseløst strøen om sig med valgflæsk fra dem der skulle forsvare en bedre folkeskole. 
Mere for mindre my bare ass... FØJ FOR POKKER! Jeg stemmer blankt fremover hvis enhedslisten ikke står ved deres afstandstagen fra 'De røde Khmeer"! ARGH!
Helle, din vamle gås! Det er så klamt at høre når du udgyder dig om alt det gode ved alt det lort du laver! Det værste er at man sidder med en fornemmelse af at I godt ved at det er noget lort... ØV! Mistanken er at I bare sidder på posterne for at lægge jeres egen kage til side til dårlige tider, med ministerpension, skattetricks mm. Med lidt held får jeres siksakkurs gjort nogle vælgere så forvirrede at I får en periode mere, og dermed mere kage i depotet, men min stemme får I ikke mere. Farvel og ... nej, bare farvel!

torsdag den 29. november 2012

Tab og vind med samme sind - men hvorfor er det man skal blive pissesur over at vinde?


Jeg har nok altid været en dårlig taber, og på en aften som denne, hvor FCK tabte til Fisse-Mike, Kenn Hansen og resten af affaldet fra vestforbrændingen, så føles det ekstra bittert at sidde og ‘nyde’ et nederlag.

Men jeg er vant til det. På den hårde måde. Da jeg gik i gymnasiet i de glade 90‘ere, der var der lige åbnet for at man kunne spille oddset hos tipstjenesten. Altså at man ikke længere skulle have 13 rigtige, men kunne nøjes med tre kampe, som man selv valgte, ud af alle de kampe der blev spillet i europa i den uge man spillede. Det lød da næsten for godt til at være sandt?
Og det var det. Jeg spillede hver uge, nogle gange flere gange om ugen, i tre år. Jeg spillede vovede odds, fantastiske odds og da det ikke hjalp, bare de stensikre. Men ind ville bolden ikke, endda selvom jeg faktisk ikke interesserede mig for ret meget andet end fodbold dengang. Efter eget udsagn var jeg noget af en ekspert. Alligevel lykkedes det mig at gå gennem gymnasiet uden så meget som én eneste oddset gevinst! Ikke én!

Efter gymnasiet flyttede jeg hjemmefra, og så havde jeg ikke længere råd til at have en stensikker udgift som altoverskyggende hobby, og dermed sluttede min karriere som ludoman. Jeg blev grundigt kureret, for det gik op for mig, at jeg var en af den slags kunder, som finansierede de store gevinster for de andre.

Senere er jeg gennem mit voksne liv igen og igen stødt på mennesker, der mener at poker da lige burde være mig? Men nej! Jeg fatter det ikke, synes ikke det er sjovt, og har meget dårlige erfaringer med at gamble om penge! Poker var ikke mig - og det bliver ikke mig!

En bekendt gav dog ikke op: “Hvad så med roulette?

Øhhh? Nej...? Det tror jeg så ikke...

Men han holdt vedholdende på at have udviklet et stensikkert vindersystem. I alt sin enkelthed gik systemet ud på at blive ved med at spille på rød (så får man sit indskud dobbelt tilbage, når kuglen lander på et rødt tal).

Min første indvending var naturligvis: “Hvad så hvis den lander på sort?”

Min ven mente så bare at man skulle satse det dobbelte på rød næste gang. Altså hvis du havde startet med at satse 5 kr. (og tabt), så skulle du satse 10 kr. i næste spil. For som han sagde: “før eller siden lander den på rød, og så er der overskud”. 

Jeg regnede på det, og selvom jeg ikke umiddelbart kunne afvise princippet, så har jeg aldrig ført det ud i livet. Nok ud fra devisen: “Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert rigtigt”. Jeg har aldrig følt mig draget af tanken om at tage på casino, men nogen gange har jeg forestillet mig at man havnede der, f.eks. i forbindelse med en polterabend eller lignende. Så kunne man da se om det virkede? 
Der er nok en regel mod det på casinoet, og nogen der holder øje, så man ikke bare dræner kassen langsomt hos dem. Sæt man bliver bedt om at gå fra bordet efter fem ‘sorte’ i træk? Det har jeg ikke råd til...

Nu har jeg så fundet et sted på nettet, hvor man kan prøve selv at lege med det. Den er god nok! Forleden sad jeg og legede med det, og på under ti minutter havde jeg ‘tjent’ 175 fiktive dollars.

Senere har jeg fundet ud af at min kammerat slet ikke har opfundet systemet selv, men at det er kendt og hedder “Martingale-systemet”. Ulempen er at man fra tid til anden vil ramme en ‘sort stime’ som er så lang at man kommer over husets loft, og så har man mistet sine penge. 

Vær dog ikke nervøs for mig. Jeg ryger ikke i, for jeg har ingen penge at satse;-D



mandag den 12. november 2012

I Don't Get It

Der er noget ved afviklingen af den offentlige sektor, som jeg ikke forstår:
De fleste af de liberale politikere, som taler for at skære den offentlige sektor ned, nægter at tage ordet serviceforringelser i deres mund. Men her er det filmen knækker for mig:
Hvis rationalet er, at en eller anden service som det offentlige udfører, f.eks. hjemmehjælp eller undervisning, er for dyr for skatteyderne, skal den service så bortfalde, eller udføres af private?
Hvem skal betale for servicen? Er det brugerbetaling de vil ha? Eller skal staten og kommunerne købe ydelsen hos de private virksomheder? Skal det vurderes af staten og kommunen om ældre er berettiget til omsorg og pleje, eller om børn er berettiget til skolegang? Skal det kunne betale sig?
Udliciteringen af offentlig virksomhed til private er for mig at se et rimelig sløjt projekt, for jeg kan ikke se at nogen private skulle være interesserede i at byde på en offentlig opgave, hvis ikke der var en økonomisk gevinst i det, i form at et overskud til nogle direktører/aktionærer? Hvorfor skal skatteborgerne finansiere overskuddet i private virksomheder? For mig er det omvendt Robin Hood? 
En mulighed er naturligvis at de private virksomheder kan udføre den tidligere offentlige opgave billigere, uden at det går ud over serviceniveauet? Hvordan skal det lade sig gøre uden at folk skal arbejde til en lavere løn i de private virksomheder som byder på serviceopgaverne?
Måske er det bare mig der er tungnem? Kan en Liberal ikke forklare det, så det er til at forstå?

fredag den 19. oktober 2012

Ironic

I går fik jeg lige kulfyret 'den indre gnavne gamle mand'. CPB og jeg orkede ingenting, så da kl. var ca. 22, zappede vi lidt lorte-TV. Jeg røg forbi det der TV3, hvor de sender endnu en sæson af Sommer i Sunny Beach (som vel burde hedde sommer PÅ sunny beach, da man jo tager på stranden, ikke I stranden!?!?).

Gunne, Kamil, Flotte Fyr (der er vist til et helt blogindlæg eller to alene), Beavis and Butthead og alle de andre gustne drenge foldede sig rigtigt ud. Jeg sad og fik det helt dårligt, når jeg hørte dem udtale sig om pigerne de mødte.

Gunne, som nøgenbader med en pige, for så at gå videre i byen efter et par andre, så han kan lave 'en firkant' med Türker?!?! De finder to villige piger, og derefter tager de hjem på hotellet og gør hvad der skal gøres.
- Jeg kan ikke huske hvem de var, eller hvordan de så ud, men jeg har optaget det hele på telefonen!
Jeg er ikke snerpet, og jeg mener ikke at sex er noget kun for unge eller voksne, eller at man for den sags skyld skal ligge under for andres smag eller præferencer, men som udgangspunkt synes jeg da at man skal gå i seng med folk man kan lide. Det kan så være mere eller mindre man kender dem, men at gå i seng med dem, bare for at have gjort det, det virker, undskyld mig Gunne, mest af alt ynkeligt!
- Jeg lavede så mange damer i går, at det er helt sygt!
Det rammer det vist meget godt, unge mand! 

Alene udtrykket "at lave damer" finder jeg efterhånden mere og mere problematisk. Da jeg hørte det første gang, var det i forbindelse med Kidd-sangen "ikk lavet penge, jeg har lavet damer", hvor teksten på en måde havde en humoristisk undertone, fordi den med sin egen underfundige stil satte kærlighed over penge, en sund værdi, blandet med lidt umoden mandchauvinisme. Det synes jeg havde lidt kant.
Nu hører jeg unge fyre bruge det i flæng om de piger, som de bilder ind at er noget helt specielt, og så synes jeg det får en lidt klam undertone af netop at være en handelsvare eller et flueben på en tjekliste.

Da Sommer i Sunny Beach rullede over skærmen i første sæson, så jeg en del af det. Jeg har aldrig selv taget de der drukferier som ung, og som lærer skal man forsøge at holde sig orienteret om hvad der rører sig. Alligevel fik jeg hurtigt nok, da programmet jo sådan set ikke udvikler sig, men bare gentager udstillingen af fejl og mangler hos en forhåbentlig marginal del af ungdommen. 

Et humoristisk indslag var der dog dengang, da den unge Kamil, i en kæmpebrandert, mente at hans chancer hos pigerne steg, hvis han lige sang lidt følsomt Michael Jackson... Puha, den var hård at komme igennem, for han gav lige en smagsprøve på landsdækkende TV, helt uden det filter som Blachmann hvert år efterlyser hos X-factor-aspiranterne; Har du nogensinde hørt det selv?
Kamil er åbenbart tilbage i Sunny Beach igen. Denne gang med afbleget hår, og en knægt på 12 år der hedder Kasper som sit sidekick. Igår præsenterede de deres forståelse af konceptet wingman. Kamil fanger to lyshårede piger, der knap er konfirmeret, ind.
- I har god røv, og gode patter. Min ven synes du er lækker!
Man skule tro at den ikke har gang på jord, men næste klip sidder Kasper med tungen ned i halsen på den ene. Hvad fanden sker der? Det får man svar på i de retrospektive klip der krydrer udsendelsen, hvor deltagerne reflekterer over deres oplevelser.
- Kamil kommer med de her to piger, han har skaffet. De er søde eller ser godt ud. Den ene snakkede jeg med for tre dage siden, og nu snakker jeg med hende igen, så jeg ved, hun ikke er sådan en, der går med hvem som helst hjem! Jeg vælger så at gå videre med hende...
Der er mange ting i det Kasper siger, som bringer mit pis i kog. Skaffet piger? Hvor luderagtigt kan det fremstilles? Han menneskekenderkundskaber fortjener også en røffel, men udtrykker "jeg vælger at gå videre..." er dog det værste. Det lyder nærmest som om han tror han er i en quiz eller et gameshow. 
Nej Kasper! Du kunne også se såden her på det: "Kamil møder to piger, som virker rigtig søde. De vil gerne feste med os, og vi lærer hinanden bedre at kende. Den ene af dem har en kemi hvor det bare klikker mellem os, så jeg er helt skudt i hende. Vi skal se mere til hinanden."
Jaja, jeg ved det godt. Det har altid været sådan at ungdommen var ubegribelig for de voksne og de ældre, men come on!?!? Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår hvad de siger eller tænker. Det er jo fordi jeg forstår hvad de siger og giver udtryk for at tænke. Fy for satan!

Et sted midt mellem reality-TV af værste skuffe og den virkelige verden, der finder man de selvudnævnte Konger af Udkantsdanmark, hvor Babe, Fissan, Knaldperlen og Dolken sammen med Miami, og andre med forstyrret selvbillede og ustemte øgenavne forsøger at gøre byen usikker for TV-kroner. De er dog harmløse, for pigerne er kræsne, forkælede og dovne (og ved at billig er den sidste bastion de ikke må tabe), og drengene er indbildske, halvgamle og kiksede, så selvom de taler om hvor meget de skal score og wingman-musketer-eder de indgår, så ender de altid med glasskår i foden alene i seng. 
Min personlige favorit er Knaldperlen Walid, som er omtrent 10 år for gammel til sin opførsel og ser 15 år ældre ud. Han er sikker på at det nok skal lykkes for ham at finde en sød pige hver aften. Og hver aften går det galt.
- Hej. Du er megalækker. Gode patter. Din røv gør mig liderlig. Skal vi kneppe?
Modsat Gunne og Kamil, så er Knaldperlen så tydeligt for gammel til at være der og dermed endnu mere desperat, at det så godt som altid ender med det forudsigelige "Nej tak."
Alligevel forstår Knaldperlen ingenting af det hele, når han dagen efter gør status. Løsningen må være at sænke standarden.
- Nu knepper jeg alt. Uanset hvor grimme de måtte være!
En sæson gik alligevel, uden at "Walid lavede damer", men sandelig om ikke det lykkedes i år? På Rømø fik Walid endelig succes hos en pige. Hun må føle sig som noget ganske særligt. Specielt når hun ser efterbehandlingen og udleveringen blandt kammeraterne, og dermed også TV-Danmark. Det der virkelig skete (hvis altså det man ser på TV er virkeligt), det var jo at Walid tiggede og bad om ikke hun ville. 
Det han siger til kammeraterne: "Hun ville bare så gerne, så selvom jeg ikke lige synes hun var den pæneste, så gjorde jeg det alligevel"
What a gentleman!
At Walid som eneste i det program har fundet en form for kærlighed, svier i stoltheden hos en anden karakter, nemlig det nordjyske fænomen, Dolken, som efter eget udsagn bare "knepper det hele. Alt skal smøres ind i kærlighed."
Man kunne lidt lommefilosofisk tilføje at hvis Dolken knepper alt, må han stå midt i intet, for det er hvad der sker. Og det er da i grunden ikke så underligt hvis indstillingen er: "Jeg er ligeglad med hvordan de er, ser ud, eller noget, der skal bare kneppes". Det bliver der ikke, og det giver håb for fremtiden. Dolkens gener går i graven med ham, for alle de dumme nok piger var på Sunny Beach.




lørdag den 29. september 2012

All I Really Want

Man skal passe på hvad man ønsker sig, for måske får man det!

Det er en gammel kliché, men ikke desto mindre er der sandhed i det. Jeg ønskede mig en ny regering, men må konstatere at det er det samme lort. Ulv i fåreklæder, eller røde der fører blå politik, kald det hvad du vil...

Jeg revsede de borgerlige undervisningsministre, men må konstatere at Antorini ikke har formået at rykke en tøddel den rigtige retning. Tværtimod, så er det en lavine af pladder, der blev startet af de blå, tilsyneladende ustoppelig, senest med offentliggørelsen af ranglister over 'landets dårligste skoler'. 
Jeg forstår ikke hvorfor? Hvem skal bruge det? Og til hvad? 

Jeg giver ikke op, så Antorini har fået en røffel pr. mail. Men jeg må sige, at det der med verbalisering hidtil har fungeret overmåde succesfuldt for mig. Derfor vil jeg i anledning af min upcomming fødselsdag, også opdatere min ønskeseddel.

Næste år står på bryllup, og i den forbindelse er kostpolitiken frugt fremfor slik. Det har den bivirkning at banafluer er vores nye kæledyr, og de er tilsyneladende umulige helt at få bugt med, eller hvad? Kødædende planter, det må prøves.


Det våde vejr er kommet, men cykles skal der stadig. Derfor ønsker jeg mig dette her beskyttelsescover til min nye iPhone 4. Det skulle både være stød- og vandtæt, desuden kan man købe en holder til cykelstyret.








Skulle elementerne rase så voldsomt, at cykling udendørs bliver umuligt, så findes der råd for det. En indendørstræner, hvor cyklen monteres. Men fyfan de er dyre. Et par stykker vises her.


Denne her kan erhverves for blot 2.149,-

Men måske man skal i den blå avis?
Nok om sundhed, motion og vægttab. Lidt gadgets er der også på listen, f.eks. dette vægophæng til iPad. 


Eller en solcelleoplader til telefonen.


Vinterkulden nærmer sig. Vi tænder brændeovnen, og de gode bøger må til. 


Der skal da også lidt porcelæn på hitlisten. Efter jeg har fået automobil, er der jo en kopholder der skal fyldes ud, og det her krus med silicone-låg vil give turene gennem kongeriget endnu mere fornøjelse. Skulle jeg ende med to krus, så giver jeg sgu CPB en kop kaffe på turen!


Så er vi tilbage ved korpus-tilbehøret. En livrem, et bælte ja bare noget til at holde bukserne lidt hæftet fast på skellettet. Dette her er 'trinløst', hvilket måske er meget praktisk, mit fremtidig livmål taget i betragtning?


Et par nye 'dæk' kunne kunne da pynte. De er ikke dyre. De købes her


Nye rør, til det nye mig. De her to synes jeg ville gøre det godt. Størrelsen hedder 32!

Købes her
Nice!

Og der kunne da godt ryge en ny t-shirt på ginen også. Nogle bud kunne være dem her.

Den dyre. Str. XL
Tag to, betal for én!
Et godt tilbud, på en megafed t-shirt.
I like!

Bliver det koldt denne vinter? Et låg til gryden hører sig til, når sneen venter forude. Her er et godt bud.

Varme på hovedet


Min liste er ved at være færdig. Der var engang, hvor jeg ønskede mig penge, men det gør jeg ikke mere. Det skulle da lige være noget til at opbevare dem i. En ny tegnebog kan jeg godt bruge. Symbolsk er den gamle ved at være slidt op. Mere symbolsk endnu er det lynlåsen til møntlommen der er ødelagt, desværre er det ikke rummet til sedler der er slidt i stykker;-D

PellePelle
Eller denne her?


Nice!

onsdag den 19. september 2012

Summers Almost Gone

Det er længe siden at jeg har tastet et blogindlæg. Faktisk er det tankevækkende længe siden. Jeg har gjort mig en del tanker om hvorfor det ikke har været nødvendigt/hvorfor jeg ikke har følt lyst til at skrive? Det er ikke sådan at jeg er kommet frem til et enkelt og klart svar, men primært skyldes det tilfredshed med livet.

Det lyder måske underligt, for mens jeg har skrevet min blog har jeg ikke følt mig gennemsyret af utilfredshed, men kendetegnende for de mest aktive perioder (dem med flest indlæg) er at det er tidspunkter hvor min tilværelse har været præget af store omvæltninger eller overvejelser.
 Jeg har gjort min blog til en skueplads for dilemmaer, hvad enten det har været de helt jordnære som en skilsmisse eller en graviditet, eller om det har været mere overordnet som kritik af skole eller samfund. Fælles for perioderne med stor skrivetrang og mest på hjerte er dog også min egen usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe.

Det er måske fraværet af denne usikkerhed, som gør at jeg ikke har følt trang til at skrive? For tiden er mit liv stabilt og meget forudsigeligt, hvilket ikke efterlader meget der bør digitaliseres. Med fire børn, en kæreste og et fuldtids job, er der ikke tid eller penge til mange overvejelser, så derfor er hverdagen faldet i et hak, hvor dagene på sin vis ligner hinanden meget. Der er selvfølgelig langtidsplanlægning, højt til loftet og drømme om fremtiden, men det næste års tid bliver på underlig vis lidt ensformigt.

De vilde byggeprojekter er aflyst/udsat, for Ældsteknægtens indtog i efterskoleverdenen samt opsparingen til bryllup i august 2013, æder det der kunne blive til bygning. Med andre ord står det næste års tid på skrab-til-bunke. En beskeden del af bunken bliver dog til en skiferie i Sverige, hvor CPB og jeg slæber ungerne med på snesafari.

Et af de byggeprojekter der er sparket til hjørne, er drømmen om en vinterhave. Det kan da godt være at jeg skulle dele lidt overvejelser her på sitet?

På det personlige plan er jeg gået i træning. En gammel drøm leves ud, og målet er Alpe D'Huez, som jeg skal bestige på cykel før jeg fylder 40! Et projekt der har gjort det til en stor fornøjelse at følge Team Zulu vinteren igennem, da de jo netop træner til at køre Alpe D'Huez.

Kilometertælleren står nu på 710, der er kørt lidt over 
30 timer, med 23,3 i snit. Det lyder af langsomt, men 
jeg 'jagter' jo bakker for at træne...
Hvis jeg havde en sportsdirektør som Brian Holm, tror jeg også han ville sige, at jeg lige mangler at tabe et par kilo, men der er jo tid at løbe på endnu. Derfor er jernhest indkøbt og endomondo installeret på iPhonen. Så er der bare tilbage at træde i pedalerne og få 'lågen' op ad bakken.

Og apropos iPhone, så har jeg fået ny. Min iPhone 3GS 16 GB kunne pludselig ikke fange signal, og med vanlig sløj kundeservice fra Telia, fik de efterhånden en mere og mere indebrændt kunde i røret. Igen mistede Telia track med hvor i verden telefonen befandt sig, og igen viste det sig at det var fordi den ikke var afsendt fra butikken, hvor jeg indleverede den til reparation. De skal åbebart ligge en uges tid i forretningen før de afsendes?!?!
Udfaldet på det hele blev at jeg fik en spritny iPhone 4...

Så livet går sin stille gang, og Horsens bakker bliver cyklet flade, mens jeg venter på at fedekalven kan slagtes... I mellemtiden forsøger jeg at gøre mig som daglejer på mine forældres byggeprojekter. Min far skal have nyt gulv i sommerhuset, og min mor vil bygge et nyt kolonihavehus og mangler en til at fjerne det gamle. Mon ikke jeg alligevel får svunget en hammer og trillet en trillebør før kalenderen siger september 2013?

tirsdag den 7. august 2012

All I Wanna Do Is Have Some Fun

Som det nok fremgår her på bloggen, så er jeg begyndt at cykle. Mest for motionens skyld, men jeg har også givet mig selv en udfordring, nemlig at køre over mindst én alpe, førend jeg fylder 40!

Nu er internettet jo et slaraffenland af hjælpsomme mennesker som kan give assistance til sådan et projekt. Så derfor har jeg bl.a. set youtubevideoer med folk der kører både opad og nedad i bjergene. De er, i bedste Rolf & Ritter-stil, udstyret med kamera, så de kan 'nyde' turen igen og igen. Sådan et kamera må jeg også have!


Kameraet er designet til at sidde på hjelmen, på den måde kan det 'følge' synsfeltet på cykelrytteren. Men hvad der er endnu bedre er, at det er vandtæt og slagfast, så det kan også bruges om vinteren på skibakken, og der vil man kunne få gode film med ungerne. Fjernbetjeningen gør det nemt at vælge sekvenser man vil filme, og undgå alt 'det kedelige'.

Kameraret kan købes her: CoolStuff

Man skal huske at købe et memorycard med...


torsdag den 2. august 2012

Stairway To Heaven


I dag gik turen til 'en top' syd for Horsens. Purhøj, som har tinde 124 m.o.h. Vejen er dog kun asfalteret til ca. 115 meter, så der stopper den 'fornøjelse'. Da jeg bor helt nede ved Horsens Fjord, på opdæmmet jord, med grundvand i kælderen, så er det forholdvis nemt at forudse at det er op, op og op. Der er dog et par 'transportstykker' før jeg kan starte opstigningen. Der er ca. 800 meter til 'Bjerrevej' som er 2600 meter med gns. 3%, dog i etager med flade stykker undervejs. Den ender i ca. 45 m.o.h., hvorefter der er forholdsvist fladt, i dag dog med modvind.


Men her kan man se Purhøj i det fjerne. ca. 3 km derhen.


Fremme ved 'foden'. Her ligger et par gårde, hvor vejen slår et par sving, før det går løs.


Sidste sving! Bemærk skiltet "Kørsel i glat føre frarådes". Hvor slemt kan det være tænkte jeg i går da jeg tog den første gang. I dag tog jeg billeder, så der vidste jeg, at det ikke er for sjov. Det kan blive svært at få en bil eller en traktor op hvis vejen er glat.


Så starter stigningen. Den er kort, men fyfan det er vildt. Jeg stoppede i dag og tog billeder og målinger. computeren stod på 112,44 km da stigningen startede i ca. 50 m.o.h.


Zoomer lige på hovedretten...


Første sving. Her er den stejl.


Så 'flader den lidt ud', hvis man kan kalde det det? Jeg vil tro det lige stykke her er lige under 10%! Længere fremme er andet og sidste sving. Jeg tog det i går, så jeg vidste godt at det ikke bliver lettere.


Op, op og atter op. Det er svært at få rigtigt med på billeder, men de sidste 150-200 meter er umanerligt hårde. 1. gear, og cyklen står helt stille, hvis man ikke træder konstant med fuld kraft. Alligevel bevæger man sig næsten ikke.



Men så er toppen nået. Ca. 115 m.o.h. og triptælleren står på 112,92, altså 480 meter vej, som har løftet mig 65 meter. Med andre ord en gennemsnitslig stigningsprocent på 13,5%. Hold i mente at der er et lige stykke hvor den flader lidt ud! Det betyder altså at svingene og det sidste stykke er stejlere!


Nedkørsel. Bemærk at vejen bare 'forsvinder'. Da vejene er smalle, dårligt asfalteret, våde og svinger så udsynet er ringe i forhold til biler, så kørte jeg forsigtigt og bremsede ned. Alligevel skal man bare slippe bremsen et par sekunder for at speedometeret sniger sig op over 40 km/t! (Alle billederne af nedkørslen er taget på vej op).


Desværre kunne jeg ikke få et billede af det lige stykke fra toppen til første sving.


Ude af første sving. Det 'flade' lige stykke. Forude er sidste sving!


 Purhøj betvunget, og vejen ind til Horsens og højdemeter ca. 0 var næsten kun nedad! Derfor blev jeg fristet af lige at 'nappe' Hulvej og Carolinelundsvej, som med ca. 1000 meter på 7,5% har været en tidligere prøvelse. Forleden tog jeg den på 'den store klinge' for første gang. I dag gik det som en leg. 10. gear halvvejs og som 8. gear resten. Siddende roligt i sadlen. Billedet fra forleden af Carolinelundsvej var taget fra modsatte fortovskant, men i dag tog jeg et med fokus på husenes vandrette linjer, f.eks. fundamenterne. De viser hvordan den 'falder'... 



Sikkert ikke det sidste bakkeblogindlæg!

søndag den 29. juli 2012

Jeg er så glad for min cykel

Forleden dag blev familien forøget med én! Ud med barnevogn og bageste sæderække og ind med Trek'en...


Jeg har sat mig et mål: Før jeg fylder 40 (november 2016), skal jeg køre over Alperne (mon ikke det bare bliver en enkelt?). Hvordan det kommer til at foregå ved jeg ikke, men jeg ved at med det 'råmateriale' der er at starte med i momentet, så er det ikke for tidligt at skaffe cykel og komme i gang.


Og mens det var godt vejr blev Ejer Bavnehøj besejret...



Det var også her der var årets første 'bjergspurt' i Giro d'Italia... Dernæst fik jeg knækket Yding Skovhøj, Jyllands Tag, med 173 meter!


I går og i dag kom turen så til Carolinelundsvej i Horsens. Højdemåleren siger 85 meter, og da bakken starter ved havnen, så er det overkommeligt at regne stigningsprocenterne ud. Distancen er ca. 1000 meter, så hvis man kommer 80 meter højere op, så må den gennemsnitslige stigningsprocent være ca. 8%.


Jeg mener at Alpe d'Huez er ca. 13,8 kilometer, og at stigningsprocenten ligger på ca. 9% i gennemsnit. Så det er vist ikke dumt at køre op ad Carolinelundsvej et par gange før jeg står i Frankrig og kigger op, op og atter op?


Spinning Wheel

Gæt et citat:
Der findes ingen fattige i Danmark, som for alvor lider nød! Hvis de gør er det selvforskyldt! 
Har du den? Var den svær? Den er god nok... Det er Joakim B. Olsen, kuglebamsen fra Suicidal Kadance.

For mig at se, er det noget af det bedste spin der er lavet de senere år. Vi har fået en ny regering, som gerne skulle indvarsle en ny politik, en anden fordeling af det enorme overskud af ressourcer der er i Danmark, og så lykkes det alligevel for Joakim B. Olsen at få drejet debatten ind på om ikke de fattige har nok.

I dag kan man se resultatet: Debatten har rystet danskerne så meget, og i bedste Pia K-stil talt til den indre svinehund (føler I jer ikke til grin, når det fattige er så rige?), at den nye regering har blødt stemmer i meningsmålingerne, som et voldsomt politisk Niagaravandfald. Skræmt, panisk og rystet har regeringen fået lavet en skatteaftale med en mand der vælger at rejse til den anden ende af verden for at undgå at lave aftale med dem?!?

Det er pinligt!

For mig at se burde debatten have haft vinklen: Hvor mange rige i Danmark lider nød? Adskillige økonomer påpeger at den globale økonomiske krise har gjort livet lettere for de mest veluddannede med fast job og uden hussalgsplaner. Renten er faldet, og nu følger skatten med?

Argumentet for at det skal være billigere at være dansker er at vores videnskapital og arbejdspladser vil forsvinde til Polen eller Burundi?

Seriøst Joakim: Skal vi til at konkurrere med Burundi om timeløn, skattetryk mm? Skal vi underbyde produktionsomkostninger i lande hvor drikkevand er mangelvarer, infrastrukturen får en månelanding til at ligne a walk in the park og sundhedsvæsenet består af medicinmænd med knogler gennem næsen?

Og hvor stort er problemet egentligt? Er det horder af direktører, akademikere og vismænd, som strømmer ud over grænserne, i takt med at underuddannede, kriminelle indvandrere vælter den anden vej? Har I været ved grænsen? Det er småfede, halvnærige arbejdere, med træsko uden hælkappe og afslappet træningstøj der tumler traileren en tur til Padborg efter billigere øl... Jeg ved det, for jeg er der selv!

Nej, Joakim B. Olsen! Jeg tror at langt de fleste der uddanner sig i Danmark bliver. På trods af skattetrykket, eller måske endda på grund af skattetrykket? Lad os kalde det hvad det er: Organiserede beskyttelsespenge!
For modsat Rio, Bratislava, Kiev, Los Angeles, Johannesburg eller andre steder hvor det er markant billigere at være rig og veluddannet, så kan du i Danmark færdes frit, sige din mening og leve dit liv, uden at skulle have vagtfolk, videoovervågning, advokater, forsikringer, heksedoktorer og voldgrav. Danmark er et trygt land, hvor alle har mulighed for at have et godt liv, og det er unikt og smukt. Det skal du ikke lave om ved at de kloge, rige og heldige skal til at have mere til dem selv.

Vi har folkeskoler, hospitaler, plejehjem og idrætsforeninger, hvor ALLE lag i samfundet mødes, og det vil forsvinde, hvis det går som Liberal Alliance vil have det! 

Sleep

Det er sommerferie. Så håndværkeren arbejder næsten ikke. Jeg holder nemlig for første gang i mange år HELT fri. Det betyder at jeg læser bøger, sover længe, slapper af, er vågen til at for sent, men også at kælderprojektet er gået i stå. Det er OK! Andre år har jeg haft så travlt med at bygge, at ferien nærmest er ovre, før den er begyndt.

Alligevel er det der kælderværelser sgu helt godt. Vi har fået et fint arbejdsværelse/påklædningsværelse.




Desuden blev det sgu helt godt med dobbeltsengen ovenpå badekarret.