torsdag den 3. februar 2011

Endelig lysner det...

Forleden foreslog 'de blå', at det nu skal til at være dem der kører på vejene, der betaler for dem! Fremragende kvitterede Overblikket, mere af det... Og nu har de lyttet! Endnu et fornuftigt forslag er på vej.

Regeringen og Din Hvide Hær Fra Det Rene Drømmeland foreslår, at man i udkantsdamark skal have lov til at bygge helårsbeboelser tættere på strandkanten end tidligere. Go ahead, siger jeg bare. Hvem er det der har råd til at købe de grunde og opføre boliger med paanoramaudsigt? De er folk med uddannelse og arbejde, og dermed åbnes der for attraktive skatteborgere i udkantsdanmark.

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé!

Nå, men hvad med fuglene og allemandsretten til at trave nationalterritoriet tyndt i vandkanten? siger naturtosserne. Tjah, i min optik er det lidt den samme snak som med havvindmølleparkerne: At man nogle gange er nødt til at prioritere! Vi kan ikke både bruge strøm og have udsigten som den var i stenalderen. Enten har vi nogle store kul/affaldsfyrede kraftværker rundt omkring, der langsom nedbryder vores natur, eller også må vi leve med synet af vindmøllerne. Forleden læste jeg en tosse fra naturfredningsforeningen, som var imod havvindmølleparker, fordi det ville skæmme udsigten. What an idiot! Personligt synes jeg de er smukke, fordi de viser en rigtig tankegang - grøn energi.

Sådan synes jeg også man skal tænke om de kommende kystenklaver når man i fremtiden går forbi; Derinde bor der havudsigtsentusiaster, som udover at have betalt arkitekter og byggefirmaer, og dermed holdt tegnere og håndværkere i arbejde, også fremover spytter i kassen i kommunen med den natur de har valgt. I stedet for; Rige svin, der sidder de og tror de ejer det hele, men hvad med Sneppeskarvskærvdykkeren, hvor skal den nu bo?

Jeg tror, det kan være en af løsningerne for at løse ressourceflugten fra 'kanten', men vi kan selvfølgelig også lave Danmark til et vildtfuglereservat og udlevere termokander og vaders når man krydser grænsen...

Nu skal man ikke tror at jeg så er for, at kysterne bliver smadret: Der skal naturligvis være regler og kontrol med at der bygges under hensyntagen til miljøet. Men nye, energivenlige boliger med havudsigt, tror jeg faktisk der er efterspørgsel på, så jeg synes tanken er interessant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar