Som det måske allerede fremgår, så sætter jeg en ære i at kunne finde vej. Jeg ved hvor det meste er i Danmark, og jeg har også en ret god fornemmelse for skandinavien (minus Island, Færøerne og Grønland). En gang var MUM og jeg på vej på ski i Sverige, hvor vi besluttede at tage en afstikker gennem Norge, men pludselig var vejen ikke den vi troede. Derfor måtte jeg købe dette norske spiral Veiatlas.
Det måtte naturligvis frem, da vi 1. juledag skulle afsted til Klövsjö/Vemdalen for at stå på ski. Så op på side 4, og sætte sig ind i præcis hvor i Sverige det ligger og hvordan man finder derhen.
Som man kan se er Danmark et forholdsvist småt og overskueligt land, specielt fordi det kun er halvdelen af Sverige man kan se på dette kort. Norge og Sverige kan virkelig lære os noget om afstande, som vores egen lille andedam ikke begribe blot ved at høre om det. Det skal opleves. Min bror, Teknokraten arbejder en del i Norge, og hans norske kollegaer siger ALLESAMMEN som noget af det første når de snakker om Norges størrelse, at hvis man klipper norge ud af kortet, sætter en tegnestift i Kristianssand (sydligst) og drejer Norge omkring tegnestiften, så ender Kirkenes (Nordligste Norge) i Rom i Italien!
Nu er jeg imidlertid glad for mit norske veiatlas, så jeg kunne aldrig drømme om at efterprøve det, men det er da tankevækkende, er det ikke?
Vi skulle nu ikke så langt igen. Fra Horsens til Vemdalen er der ca. 1300 km, for 1. juledag sejlede der ingen færger, og dermed gik turen via Fyn/Sjælland/Skåne, dog med mulighed for pitstop i København, hvor min far gav aftensmad og frisk kaffe. Så ind med et 'via-punkt' i København.
Den første etape Horsens-København var imødeset med en del spænding. Dels havde ungerne fået ski, hjelme, rygskjold og vanter i julegave (så deres spændings- og forventningsniveau var helt i top), dels havde ingen af os nogen forudanelse om hvor mærkede vi ville være efter juleaften (og planen var jo at køre 1. juledag - om natten, så vi havde vejene for os selv, og var fremme til at stå på ski næste dag), endelig havde vejret op til jul været ekstremt med sne og kulde, så vi var ret usikre på om vi overhovedet kunne komme afsted (specielt da Borholm og Skåne lukkedes helt op til jul)!
Men det gik godt, vi kom til København, fik gaver, mad og kaffe. Vi kørte igen 20.45, og forberedte os på en lang nat i bilen, god musik, sovende unger og lange snakke i mørket. Som det kan læses andetsteds, fløj jeg solo, da vi kørte gennem Göteborg.
Men det skal man ikke hidse sig op over, for da vi kom til Grums (det hedder byen nord for Väneren, hvor man skal dreje ind i landet), gav CPB til gengæld en omgang, underforstået hun overså et skilt og undgik dermed den direkte vej, blot for at vi igen kom forbi Billerud papirfabrik, og den er et imponerende syn efter kulsort nat.
Det ligner en månebase fra en science fictionfilm. Grums er markeret på kortet med brun!
Efter Grums gik det af E45 (kaldet Inlandsvägen) ganske naturligt ind i landet. Vi kørte efter punkterne Sunne, Torsby, Värmlandsporten, Malung, Mora, Siljansøen, Sveg og Vemdalen, før vi kl. 12 trillede i mål i Klövsjö. Jeg er nødt til at sige det som det er: Sverige er pissesmukt om vinteren, se selv vores udsigt fra stuebordet i lejligheden!
I Sveg havde vi et lille intermezzo med et autoværn, fordi undertegnede ville lave en u-vending, fordi undertegnede troede at vi var kørt den gale vej. Underlaget ville dog ikke føje undertegnede, så med 5 km/t kyssede mundtøjet på C5'eren autoværnet i Sveg. CPB var sød nok til at påpege, at "det ville aldrig være sket, hvis vi havde haft en GPS, for så havde vi ikke været i tvivl om vejen!"
Jeg har markeret Sveg med en brun brik påtrykt en Okapi, fordi jeg ingen Elgbrik havde, men det er en historie der følger imorgen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar