tirsdag den 30. november 2010

Hurra brok fundet!

Hvad sker der med sproget?

Kong Finland harcelerer lidt over punktum og udråbstegn, men jeg undrer mig over udtrykket "sviner"?

Da jeg var ung, kunne man blive svinet til, som i at nogen kunne gøre andre beskidte, eller måske deres omdømme. En overskrift i avisen kunne f.eks. hedde "Ung mand sviner gammel dame til paa aaben gade" (Okay, jeg er yngre end bolle å!).

I dag kan man jævnligt læse på internetmediernes hjemmesider "Robinson-Torben sviner Johnny" eller "Mike Jensen sviner FCK"... Jeg sidder hele tiden og brænder inde med et "TIL!"

Don't get me started on "skriver med"... Alle os der dagligt læser fodboldnyheder på nettet har vænnet os til at en indgået kontrakt i jargonen idag, hedder "Jørgensen skriver med Trollebo IF". Jeg tænker bare, om de er blevet penneveninder?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar