onsdag den 6. oktober 2010

Fej for egen dør - Føj for satan!

Usaglig, mudderkastende debat. Dugfrisk fra fadet og lige som vi vil have den. Jeg forarges selv tit over historier i medierne, så derfor kan jeg da godt forstå at en påstand som nedenstående vækker harme og forargelse i det ganske land.

”Det går ikke. Det kan simpelt hen ikke fortsætte. Vi har verdens dyreste folkeskole, så duer det ikke, at lærerne kun underviser tre timer om dagen,” sagde Lene Espersen.

Nu er det bare sådan, Lene, at der hvor jeg arbejder er der ingen der underviser tre timer om dagen. Jeg ved ikke hvilke lærere det er du har mødt, men alle dem jeg kender underviser mere end 23 lektioner om ugen. Og selvom du gerne vil have at vi er lidt mere sammen med børnene, så vil du jo også have mere kvalitet i det der foregår imens. Du vil bare ikke acceptere at det koster mere?
Jeg ved ikke hvad pengene går til i Verden Dyreste Folkeskole, for når vi vil købe en bog, er det nej, når vi vil tage en tur, er det nej, når vi vil invitere en gæstelærer, er det nej, når vi ønske nye møbler, er det nej, en computer, nej, bedre bygninger, nej! nej, Nej NEJ!!!
For ti år siden blev jeg lærer, og siden da har beskeden fra ledere på 5 forskellige skoler været: Vi har fået at vide, af byrådet/skoleudvalget, at vi igen i år skal spare, så vi skal bruge færre penge end sidste år! Ti år i træk har vi minimeret omkostningerne ved undervisning, så hvor er det der snart kan spares mere?
I vil have mere kvalitet?
I vil have mere kvantitet?
I vil have lavere omkostninger?
Jeg væmmes over at høre politikere udtale sig om hvad skolen efter deres mening bør levere af resultater.

Vi har politikere der holder ferie tre måneder om året, men som alligevel lægger deres ferier med familie udenfor ferien på jobbet, og forsømmer møder!

Det kan være at danske lærere/elever i Verdens dyreste folkeskole ikke leverer de ønskede resultater, men hvilke rammer er det politikerne stikker ud? Og, som Terkel ville sige: "Hva med dig selv? Hvilke store udenrigspolitiske resultater er det du leverer? Hvor ligger Danmark på den rangliste? Hvilke resultater leverer vores regering?"
Den ene af disse highlightede påstande er sand! Hvilken tror du?

4 kommentarer:

  1. Føler jeg må kommentere her, for jeg er TOTALT enig i ALT du skriver om Lene og hendes kumpaner.
    Tror ikke Lene aner en fis om, hvad der reelt foregår i folkeskolen. Hendes børn kommer jo nok heller ikke til, at begå sig dér. Mon ikke de har været skrevet op til privatskole, siden der viste sig 2 streger på tissepinden?
    Jeg har selv mærket folkeskole besparelserne på egen krop. Min søns skole blev sammenlagt med en anden skole, og nu er skolen fordelt på 3 forskellige adresser!?
    Jeg har stor respekt for jer lærere, og det er imponerende, at i orker jeres job. Det er sgu flot, at i orker blive ved med at lære fra jer. Hatten af for dig og dine kolleger!

    Håber virkelig, at din mormor giver dig en ny regering i fødselsdagsgave ;-)

    SvarSlet
  2. Tak, for et sobert, men kritisk indlæg. Jeg er (snart) skolelærer - der er ikke meget "fryns" at glæde sig til. Kun det, at man har et meningsfyldt job og kan være vidne til mindre mirakler. Det er åbenbart os humanisters lod.

    GOD KAMP.

    SvarSlet
  3. synes dit indlæg skulle printes i en millard eksemplarer og deles ud til hele Danmark.. jeg skulle gerne være den der smed 1000 kopier i Lenes postkasse. Fordi desværre, så har du ret! Du har så RET!!

    jeg ønsker mig også en ny regering i fødselsdagsgave..

    SvarSlet
  4. @Karina - Tak for props... De luner. Men jeg undværede gerne, hvis der til gengæld var lidt ro om skolen.

    @Løven - Sober har jeg aldrig solgt min blog som;-D Så må jeg skrue tonen i retorikken en anelse op! Jeg har lyst til at være skinger, for nok er ved at være nok! Så nu skal de have... om ikke andet så min uforbeholdne mening - ytringsfriheden går de jo en del meter for i den halvkriminelle mafia vi kalder regeringen...

    @LMP - Du printer bare, link evt. til facebook nederst på siden, så har du delt med vennerne... Meeen så opdager de måske din blog, og så går snacken bare;-D

    SvarSlet