mandag den 23. august 2010

Hvis telefonen ringer tre gange, så ryk ud!

Forleden var det første gang, at CPB og jeg var uenige om noget. Altså, måske ikke første gang, at vi var uenige om en eller anden småting, men her var vi stødt på et issue, som ingen af os umiddelbart var villige til at give os på. Altså, det vil sige måske var hende, der ikke ville køre med cykelhjelm villig til at køre med den, for ham der insisteredes skyld!

Men det var ikke godt nok. Hun skulle ikke bare køre med den, hun skulle ønske at køre med den. Og det endda på trods af at ham der insisterer, ikke engang selv ønsker at køre med en, men bare gør det, for at børnene ved at det SKAL man!
Ja ok, jeg kan godt selv høre det, men det ER altså rigtigt nok, at man skal være pro safety.

Jamen så "GO'NAT SKAT"

Det blev en af de der underlige aftener, som der heldigvis ikke har været før i vores forhold. Man er færdig med at diskutere, men al hygge has left the building, fordi man ikke er nået en form for konklusion/enighed.
Vi gik høfligt, men stille rundt om hinanden, og forsøgte at kickstarte weekendstemningen. Talte smalltalk om ingenting, men tænkte begge på det store usagte (og fik jeg nævnt uafklaret?).

En kuet mand?

Nå, men vi forsøgte hvad der forsøges kan. Irish coffee, slik, lorteTV, samtale, tog tilløb til et spil, men var samtidig for udmattede og trætte i hovederne. Så da vi mente vi havde gjort hvad vi kunne, blev det tid til at gå i seng.
Med samme trykkede stemning faldt vi i søvn, dog uden uvenskab eller andet. Men så var det at man troede man kunne sove fra det?

SMASK!

Jeg blev vækket af et ordentligt slag i nakken, og CPB der bare jamrede/chantede 'undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld...'
Altså, nu har jeg jo før prøvet at få en over nakken, f.eks. i en fodboldkamp, men aldrig mens jeg sov, så jeg blev ret forskrækket, men det gjorde nu ikke særlig ondt. Vi kunne heller ikke lade være med at grine af det, for det var sgu da fejt at vente til jeg sov med 'at fortsætte diskussionen'. Hun påstod, at hun bare havde drømt om en urolig elev?!?

Kender I det, når stilheden siger det hele?

Der behøver ikke engang være lys tændt, man kan ligge med ryggen mod hinanden, men man kan fornemme 100% hvad den anden tænker?
Selvom jeg ikke kunne se hendes ansigtsudtryk, kunne jeg sagtens 'høre' hendes tanker: "Nå, hvem ville nu ønske, at han havde haft hjelm på?"

1 kommentar:

  1. Puha ja jeg kender godt den der stilhed.. og synes faktisk det er ret godt gået at i først oplever den nu! Og så er det forresten en fuldstændig fænomenal afslutning.. Gid mine var afsluttet på tilnærmelsesvis samme måde;)

    SvarSlet