mandag den 16. november 2009

Uden mad og drikke

Duer småbørn ikke!

I dag hjalp Kridt-Iglen mig med kødsovsen, og for første gang i dette skoleår spise hun pasta med noget på! Det er utroligt hvad det gør ved børn at deltage i madlavningen.

I går var jeg travlt optaget af at skille et skab ad, da Gnavpot pludselig ville have aftensmad.
"Jamen der er mad når du har lavet det!" var svaret. Han gik ned og rumsterede med gryder og pander, og bacon i tern, kartofler og blomkål fra dagen før blev ristet i olivenolie, tilsat salt, peber og basilikum. Da det var sprødt puttede han en dåse kokosmælk i. Denne ret serverede han med pasta til, og som Professor Teflon udbrød: "Hold kæft det smager godt, og så er det en helt ny ret du har opfundet!"

Bon appetit!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar