mandag den 28. september 2009

Skrivetrang

Jeg ved ikke om det er efteråret der trænger sig på, men historierne vælter bare ud af ærmerne for tiden. Jeg har en lille notatbog, hvor jeg nedskriver idéer. Da jeg begyndte, for ca. 2 år siden, var det med den klassiske uforløste lærerdrøm om at skrive romanen, den bog der ændrer verden en lille smule.
Her et par år senere er jeg mindre ambitiøs, for jeg får sgu nok aldrig taget mig sammen? Men alle de små linjer af inspiration, som jeg forestillede mig på et tidspunkt kunne strikkes sammen, kalder på mig fra notesbøgerne. Jeg har lovet mig selv at jeg vil skrive mere end jeg hidtil har gjort. Meget inspireret af Kenneth Bøgh Andersens citat af Stephen King.

Derfor har jeg besluttet at renskrive nogle af de grummeste historier. Hvorfor så dystert kunne man måske spørge, men come on...? De ting der smelter sig fast i vores bevidsthed er jo ikke historierne om en flot blomsterbuket, eller en velindrettet lejlighed, nej det er livet skyggesider, der hvor uretfærdigheden, meningsløsheden eller irritationen melder sig. Så når Stationen, Uden Begejstring, StudineKusinen og de kommende historier kommer på banen, er det altså ikke fordi jeg bevæger mig rundt i en permanent depression, tværtimod! Det er netop fordi, jeg har overskuddet til at forholde mig til de ting, jeg enten har oplevet, hørt om, eller bare forestillet mig.
Der er voldsomt meget fiktion blandet ind i det, så tag det for hvad det er, inspireret hverdagsgys, som forhåbentlig sender lidt kuldegysninger gennem dig, når du læser det, men forhåbentlig også giver stof til eftertanke?


Hold kæft hvor kunne livet bare være svært. Nu havde han hende endelig lige hvor han havde drømt om. Han åbnede de sammenknebne øjne, og gennem sin rus af hash og øl, betragtede han hendes røv. Lige så fantastisk som i hans fantasier. Nu strittede den bare udfordrende imod ham.

Han havde været vild med hende fra det øjeblik han havde mødt hende. Hun var godt nok en noget pænere pige, end de piger han normalt var sammen med, men måske var det det? Det uskyldige. Hun var også kun 15, og han kunne genkende sit eget blik i øjnene på kammeraterne når de så hende, ja bare talte om hende.
Hun var ung, hun var pæn, men måske var hun træt af alt det barnlige og pæne, for hun ville gerne hænge ud sammen med dem. Og han havde nydt det, lige fra første gang, hvor hun bare satte sig i nærheden, og så til hun faldt i snak med dem. De havde vel mødt hinanden ti gange nu? Og for hver gang satte hun sig bedre og bedre fast i hans fantasi, hans drømme og tanker.

Da hun havde spurgt om hun måtte hænge ud sammen med dem, havde alle drejet hovedet mod Mads, spørgende? Han var chef, capitano, il duce...
Hvor han dog hadede Mads! Han hadede hans powertrip, hans magtsyge, sadistiske måde at dominere de andre. Men det var også det der gjorde det så fedt at hænge ud med dem. Mads fandt altid på noget, som var morsomt - og grænseoverskridende.
Altid morsomt for de fleste - undtagen dem det gik ud over. Hvor mange var ikke blevet sat til at stjæle, begå hærværk eller overfald, bare fordi Mads havde udfordret dem til det? Turde han i det hele taget selv gøre de ting, han pressede de andre til?
Men han vidste også bedre end at udfordre Mads til noget. Mads var stor, han var psykopat og han sad på hashen. Ingen Mads, ingen hash! Og dermed ingen venner og intet sjov.
Så da hun spurgte om lov, spurgte hun Mads?

Ingen sagde eller gjorde noget. Alle forsøgte at ligne mønstret i brolægningen, undgå at falde i øjnene på Mads eller forstyrre hans beslutning. Kongen af centret havde audiens!
- Det kan du godt... Men det vi laver er jo ikke for sjov, så for at vise du mener det alvorligt skal du knalde med Daniel i parken, mens vi optager det på vores mobiler?
Han var rystet! Forsigtig med hvad du ønsker, du får det måske, dækkede det nok bedst. Det ville hun aldrig gå med til. Og havde hun først sagt nej til ham foran alle, så var det helt sikkert et definitivt nej.
Men hun sagde ja! Han fattede det ikke? Men hvad han godt forstod var at bolden var spillet over til ham nu. Med et befriende langt spark, havde hun bedt ham om at stoppe denne gale unfair kamp. Men hvordan skulle han sige nej? Så røg han ud i kulden, og måske kunne det blive rigtig grimt? Hvis han sagde nej til hende nu, så fik han måske aldrig chancen igen? Måske ville en anden bare springe til?

Nu stod de så der i parken. Bag et par buske. De andre fnisede, sikkert lettede over at de slap fri, men han følte sig forkert og pinligt til mode. Hvad fanden var det her? Hun skælvede i skumringen, bag dem var solen på vej ned over hustagene, og himlen farvedes orange. Han kunne se hendes kontur i tusmørket. Gennem hendes bluse kunne han fornemme brysterne hævede og sænkede sig hidsigt som et resultat af en unaturligt hurtig vejrtrækning. Hun var nervøs, og det var han også. Han havde sådan en lyst til at holde om hende, forsikre hende at alt var OK, kysse hende og hviske søde ord til hende, men det var ligesom ikke det der var set-uppet.Deres øjne mødtes, desperate, men fangede af noget de ikke kunne lade være med at gennemføre. Men hvordan. Al hans lyst var forsvundet. Al mod havde forladt ham.Hun knappede bukserne op, og trak dem lidt ned, lidt febrilsk trak hun også trusserne ned. Hun vendte sig med ryggen til og lænede sig forover op ad et træ. Selvom hun havde forsøgt at virke selvsikker, kunne han tydeligt fornemme hendes usikkerhed og modvilje mod det hele. Mod ham?- Hva bli'r det til noget? råbte Mads.
Tøvende rakte han hånden frem og rørte hendes ene balde. Stort bifald fra de andre. Og så skete der noget - han fokuserede kun på hendes røv, der bare strittede ham i møde. Da vendte hans lyst tilbage. Lidt usikkert fik han åbnede sine bukser, og han var ikke længere i tvivl. Det her kunne han sagtens gennemføre. Hvorfor ikke? Hun havde jo sagt ja, en anden ville sikkert gøre det hvis han sagde nej?
Lige som han pressede sig op bag hende, fremstammede hun hulkende...
- Jeg tror ikke jeg vil...?
Denne her har jeg ikke nogen titel på, men alligevel synes jeg den fortjener at komme på skærmen. Den er inspireret af de fucked up ting man læser om i medierne, hvor man undres over hvorfor? Hvorfor og hvordan nogle havner der?

9 kommentarer:

  1. Det er ikke fordi,jeg ikke kan lide de andre, jeg vælger at kommentere netop på den her. Det er fordi, den her skiller sig ud.
    Den er super skarp og lader mig stå tilbage med spørgsmål kun fantasien kan besvare. Jeg får det ikke foræret.

    Er der mon tale om slutningen af en "livsform" eller er det en begyndelse til noget nyt for pigens vedkommende?
    Det samme for hans vedkommende; han indser det liv, som han fører, bøjet ud i neon, men fortsætter han det med det nye syn på det, eller tør han stoppe det og starte noget nyt?

    Hvis jeg skal være en smule kritisk, så er det en minimalistisk novelle, der bærer en vis skarphed. Der er derfor nogle enkelte sætninger og forklaringer, der godt kunne undværes, sådan læseren kommer endnu mere på arbejde. :-)

    Generelt synes jeg for øvrigt, at minimalistiske noveller er for overset i danskundervisningen. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er sådan alle steder, men min tese er bygget på, at hvis alle bare havde fået en god introduktion til den slags noveller (og noveller i det hele taget), så ville der også blive skrevet mange flere af dem, og de ville være meget mere populære.

    Jeg er så skide træt af kun at høre om Helle Helle og Charlotte Weitze fra kulturradikale....

    SvarSlet
  2. Hej Nette, undskyld det sene svar, men jeg har simpelthen ikke haft tid til at svare dig ordentligt, og det synes jeg din kommentar fortjener.

    Først og fremmest så tak. Tak for at du forholder dig til det jeg skriver, tak for at du deler dine tanker med mig, og tak for rosen. Det kan jeg leve af i månedsvis. Hurra, nogen gad læse det! Og kunne lide det!

    Min billedkunstlærer i gymnasiet sagde engang ved gennemgang af vores klasses værker: Og nu kommer vi til noget jeg rigtig har glædet mig til... For når noget er rigtig godt kan man også godt tillade sig at kritisere det rigtig meget, og det er den fornemmelse din kommentar gav mig, så du er meget velkommen til at være kritisk, det går jeg ikke i stykker over, tværtimod kan jeg sagtens se at du har ret, det kan let blive sludrende (som dette svar), men jeg synes det er svært at finde hvor og hvor meget der skal skæres/omformuleres!

    Endelig er jeg stolt over at blive nævnt i sammenhæng med Helle Helle og Charlotte Weitze, også selvom du egentlig ikke ligefrem er næsegrus af beundring over dem.

    SvarSlet
  3. Jeg har først fået læst din novelle nu, og jeg gyser! Hold da op, det rammer godt.

    Jeg er helt enig med Nette i at du sagtens kunne skære den mere ind til benet. Som vi vist før har snakket om, så er jeg ret vild med at præcisere og skære fra, så teksten står helt skarp og ren tilbage. Det ville være genialt for denne historie, for så ville indholdet virkelig skære læseren til blods. Hvor enkelt kan siges uden at miste det essentielle?

    For at fortsætte Nettes snak om dansklærere, så er det pudsigt, hvordan vi dansklærere bruger time efter time på at lære vores elever at klister sproget til med sproglige billeder og uddybninger, når det korte præcise og minimalistiske er SÅ meget skarpere. Men ok, hver ting til sin tid :-) Johannes V. og Karen B. kunne jo også et og andet med deres sprog og deres skarphed :-)

    Jeg læser altså ikke Nettes kommentar om Helle og Weitze som at hun ikke kan lide dem, tværtimod er hun træt af, at hun kun hører de kulturradikale omtale dem og ikke landets dansklærere. Er det rigtig forstået Nette? Kan i så fald trøste dig med, at mine elever alle stifter bekendstskab med de damer og flere af samme skuffe :-)

    Knus AB

    SvarSlet
  4. Det var da så lidt. Jeg bliver helt forlegen. :-)

    Jeg har også altid svært ved at skære ind til benet. Min egen blog vidner bestemt ikke om min skrivestil. Den er bevidst lagt helt plain og kedelig, for det skal være der, jeg slapper af. Jeg har brug for at lære, det er ok bare at skrive, uden altid at skulle forholde sig og passe på med, hvordan man formulerer sig. Jeg skal lære at slippe tøjlerne lidt.
    Jeg skriver rigeligt til dagligt, og skærer rigeligt ind til benet i hverdagen. Forleden sad jeg faktisk med en artikel, der skulle fra 6600 anslag og ned på 2000. Puh...

    Jeg er der imod super god til at se, hvor andre kan skære væk. Jeg tror, det er lidt det samme, som at det kan være svært at læse korrektur på eget værk. Først når jeg får det på afstand, kan jeg se fejlene.

    AB har ret. Jeg er helt vild med både Helle Helle og Charlotte Weitze. Jeg er bare træt af, det kun er kulturradikale, der har en mening om dem, og andre af samme støbning. Jeg savner, at mere almindelige mennesker læser, tolker og kan snakke med om netop noveller som deres.
    - Den slags skal ind med modersmælken, så jeg tænkte, når jeg nu ytrede min mening på en skolelærers blog sååå.....;-)

    Men AB, det er dejligt at høre, det ikke er alle steder den slags bliver forbigået. Og ja, vel virker det umiddelbart underligt, at man først lærer at beskrive detaljeret og derefter skal lære, at fjerne 80% af det igen. Men er der ikke noget med, at man skal have Det Forkromede Overblik, for at kunne sortere det overflødige fra?

    (Ups, var det at flirte? ) ;-O

    SvarSlet
  5. @AB - Ja, ja og ja... Brug billedsprog og tillægsord... Det er tatoveret på ryggen af 87% af dansklærerne... Selv er jeg nu også glad for det;-D Tak for dine ord.

    @Nette - Hvis det var, så er det OK med mig, din 'frækkert';-D Av 6600 til 2000, den er hård!
    Jeg tænker over det og overvejer det lige! Endnu engang tak!

    SvarSlet
  6. Wow, awesome weblog layout! How long have you
    been blogging for? you make blogging look easy.
    The total glance of your website is magnificent, let alone the content material!
    Feel free to visit my page : male breast Reduction

    SvarSlet
  7. If you want to get a good deal from this paragraph then
    you have to apply these techniques to your won web site.
    My website - http://top-buzz.org/blog/3851/skin-image-elimination-method-research/

    SvarSlet
  8. Article writing is also a excitement, if you be acquainted with then you can write or else it is complicated to write.
    Here is my weblog ; acne home remedies aspirin

    SvarSlet
  9. Everything is very open with a really clear description of
    the challenges. It was really informative. Your site is very useful.
    Thank you for sharing!
    My website - http://scenebuddy.com/BenqBEZO

    SvarSlet