Nå, derfor!

Hvorfor er kvinder så utérlige?

Hvorfor starter det så tidligt?

Hvordan lærer man det?

Scenen: Har hentet tre stk. trætte skole/børnehavebørn og kommer ind i stuen. SHM vil fotoforevige os foran Otto, men teknikken driller, børnene er sultne og jeg skal lave mad. Vi får overstået seancen, SHM går i cyberspace, Kridt-Iglen går ovenpå og jeg går i køkkenet.

Fem minutter senere: KI skriger hysterisk ovenpå! Vi er vant til det, så ingen af os farer op. Det er nærmest en nervekrig, med hvem gider få hende stoppet! Til sidst er det dog mig der råber op ad trappen: "KAREN, HVAD ER DER GALT?"
KI: ARGHHHH BUHUUUU WAHAAAA!!!
Mig: KAAAREN KOM HERNED...?"
KI: (højere og mere) BUHUUUU WAHAAA ARGHHHH!!!
Jeg går ovenpå, for at se hvad hun krakelerede over. Da hun hører mine trin op ad trappen forstummer gråden. Faktisk bliver hun helt stille da jeg går ind på værelset. Hun gemmer sig i gangen ud mod toilettet. Der er vådt overalt på gulvet?
Mig: Hvorfor er du ked af det?
Bunken af tøj bag døren: Det vil jeg ikke fortælle!
Mig: Hvorfor er der vådt over det hele?
Tavshed....
BATBD: Det si'r jeg ikke!
Mig: Jamen Karen, hvad er der sket?
KI: Det er underbukserne der har gjort det!
Mig: Har du tisset over det hele? (Der var meget vådt!)
KI: Nej, de har dryppet vand!
Mig: Vand?!?!
KI: Ja, fra toilettet!
Jeg kigger ud på toilettet, som er helt stoppet med papirsmulder og oversjasket med vand. I vasketøjskurven ligger et par sjaskvåde underbukser og i BATBD ligger en 4-årig tøs uden nederdel, men med nye underbukser og strømper på. Hvad der er foregået kan hun ikke forklare mig, kun at de våde underbukser er ødelagte, var ret dyre og at hun da sagtens kan tage sin nederdel på selv. Faktisk kan jeg godt tage og gå NU!

Glæder mig til hun får en blog, så jeg kan læse hvad det er der sker når hun er alene!