SHM og Undertegnede er gået i blogland. Det er et fix af de helt slemme. Værre end email, sms, messenger, facebook osv. Vi blogger, kommenterer og udveksler historier og adresser i et væk. Vi sidder lige ved siden af hinanden, og vi burde måske spille skak, backgammon, drikke kaffe eller se en film?
Men virkeligheden er at vi har været ramt af småbørn, uddannelse, dårlig økonomi og arbejde de sidste 12 år, og derfor har et kæmpe behov for at sparre med andre, der har det ligesom os: Vi nægter at lade vores kreativitet knuse af praktiske problemer!
Vi nægter at lade vores sociale behov kue af at alle andre nu sidder til halsen i bleskift, huskøbsplaner og uddanelse.
Og nu har vi fundet en kanal. Blogging! Der er altid nogen på linjen, og selv hvis der ikke er, så kommer der det. De fleste af jer kender vi overhovedet ikke, men de blogs vi følger er alle givende at læse. Jeg er fanget ind i et univers af ammehjerner (ment på den mest positive måde I kan opfatte det på), en gnavpot, et par drengerøve og en masse kreative mennesker (flest kvinder synes jeg?), og alt sammen giver det stof til eftertanke og nye ideer.
Pt. er min egen skrivning i et hul/dødvande. Jeg brændte nallerne på min blog, og det tager nok lidt tid at blive sig selv igen, også i skriftsproget, men Thomas Oldrups pointe er, at hvis man skal blive god til at skrive når man skal, så skal man også skrive når man ikke skal. Det er så det jeg gør nu. Jeg vil skrive mig ud af dette dødvande, også selvom det føles som at ro over Atlanten med en ske! Ske din vilje skulle man sige... måSKE?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar